ClagoAll stories
Din madplan for ugen
Jonas Toft · 29/10/2020 · 1 min read

Din madplan for ugen

Jonas Toft
Jonas Toft · 29/10/2020 · 1 min read
Contents
Ugens madplan

Kender du det også? Det der med at køre rundt i de samme 5 retter, som bliver kokkereret på repeat. Nogle gange flotter du dig og tilføjer et nyt krydderi, men hvis du og din familie skal være helt ærlige overfor jer selv – så er I altså ved at være trætte af det. Derfor får I her et bud på en uges madplan! Der vil ikke fremgå opskrifter – der er blot tale om inspiration.

Ugens madplan

Mandag – Tærte med søde kartofler, spinat og hytteost

Det er utroligt nemt og velsmagende til en travl hverdag. En tærtebund kan købes færdiglavet, så den blot skal lægges i en tærteform og fyldes – for derefter at blive bagt i ovnen. En tærte er også en fremragende “tøm køleskabet”-ret, da den kan fyldes med lige dét, I har.

Tirsdag – Asiatisk salat med Goma-dressing

En salat kan nemt lyde kedeligt i manges ører. Men når du lægger kyllingen i en marinade og laver en lækker dressing til – samt tilføjer nogle glasnudler, som skaber en ekstra fylde, så vil hele familien med garanti være tilfredse!

Onsdag – Ovnbagt laks med spidskål, gulerødder og porrer

Denne ret skal blot placeres i ovnen, og du kan med fordel supplere med kartofler. Fisk er vigtigt et par gange om ugen, og laks falder i de flestes smag.

Torsdag – Thaisuppe med rød karry

Du kan købe en rød karryblanding på frost i mange supermarkeder, og dernæst skal du blot tilføje kokosmælk, krydderier og kød, hvis du ønsker det. Denne ret er nem og lækker – især på en kold vinterdag. Hvis du ikke synes, der er nok fylde i suppen, kan du tilføje nudler.

Fredag – Bøf Bearnaise

Det er fredag og tid til at forkæle sig selv! Hvem elsker ikke en lækker bøf bearnaise, som I kan fortolke præcis som I vil? Vælg oksemørbrad eller en hakkebøf. Bagekartofler eller pomfritter. Det hele er op til jer.

Til en god bøf hører sig naturligvis et godt glas rødvin. Køb vin online her.

Read the story →
Jonas Toft
Skriver om livsstil, bolig, fritid og hverdagens praktiske valg.
Keep exploring
Crémant fra Frankrig: En eksklusiv mousserende vinoplevelse
Hvidvin til enhver lejlighed
Hvidvin til enhver lejlighed